Ogsaa den aldrende fru Textor kom for at glæde sig over sin dattersøn, der vendte tilbage til sin fædreneby æret og i sin fulde kraft og skjønhed.
For hans moder var det stolte og lykkelige dage. Bevægelsen og glæden var næsten for meget for den syge fader.
Morgenen efter deres ankomst skrev Goethe til fru von Stein:
«Vi kom hid den vakreste aften og blev modtaget af mange venlige ansigter. – Jeg fandt min fader forandret; han er bleven mere stille og husker ikke saa godt som før. Min moder er som altid fuld af kraft og kjærlighed.»
Fru La Roche skrev til Merck:
«Adelsmændenes, kjøbmændenes, hotelverternes forundring er vist meget stor; thi vi er virkelig komne til det punkt, at det naturligste vækker mere forbauselse end de besynderligste indfald. Af ganske hjerte under jeg fru Aja den tilfredsstillelse, som dette besøg maa bringe hende; og jeg tør sige, at der maaske ikke findes en eneste moder, der i saa høi grad fortjener denne glæde som fru Goethe.»
Hertugen fandt det meget morsommere at underholde sig med hende og hendes lørdagssmaapiger end med de «høiadelige gjæs». I et brev til sin moder kalder han hende «en herlig kvinde, som han er kommen til at holde umaadelig meget af».
Fru Goethe skrev til Anna Amalie:
«Naadigste fyrstinde!
Den 18de september var den store dag, da den gamle fader og fru Aja var fuldt ud lykkelige. Vi
