maa være en overraskelse for alle. Jeg stoler trygt paa dette! Heller ikke her har man anelse om noget.»
Fru Goethes svar maa i høi grad have tilfredsstillet ham; thi kort efter skrev han:
«Et saadant svar havde jeg ventet af Dem, kjære moder! Jeg haaber, at det hele skal blive rigtig herligt og skjønt! Hør nu nærmere om vor ankomst: Vi kommer omkring midten af september og bliver i stilhed nogle dage hos eder. Hertugen har ingen lyst til at træffe sine tanter og fættere, som kommer til markedet! vi reiser derfor hurtig videre og svømmer ned ad Main og Rhinen. Naar reisen er endt, vender vi tilbage og opslaar, in forma, vor bolig hos eder. Jeg vil da faa fat paa alle mine venner og bekjendte; hertugen reiser til Darmstadt og besøger nogle adelsfamilier i nabolaget.»
Goethe gaar derefter over til at meddele sin moder, hvordan han har tænkt, at huset bør indrettes under besøget, og hvilke værelser der skal stilles til raadighed for hertugen, hans adjutant og tjenere. Selv vilde han helst bo i kvistværelset, hvor han havde holdt til i tidligere dage.
«Wedel vil De komme til at like meget godt,» skrev han; «han er hyggeligere end nogen af alle de andre mænd, som De har truffet. – Skriv til mig, hvis det er noget, som De er i tvivl om; jeg skal besvare alt, saa at det hele kan blive vel forberedt.
Merck maa endnu ikke faa vide noget!»
Skjønt hendes mand ikke vilde give hende en styver paa grund af det forventede besøg, jublede fru Aja.
Den attende september kom Goethe med hertugen. Huset blev næsten stormet af nysgjerrige.
