og var hjælpsomme mod ham og hans familie; men de holdt ham altid paa en vis afstand. Goethe var hertugens raadgiver og nærmeste ven; og Herder fik langt mindre indflydelse paa statens og kirkens anliggender, end den herskesyge og ærgjerrige mand havde tænkt. Hans hustru, der ligeledes kjendte Goethe fra ungdommen, var en misundelig natur; hun nærede hans misfornøielse og selvfølelse og kjæmpede sammen med ham mod de modstandere, som han skaffede sig, og mod de venner, som ikke ærede ham nok.
Af familien Herder fik Goethe ligesaa liden glæde og tak som af de øvrige venner, der opsøgte ham i Weimar.
Fru Goethe som brevskriver. – Raadsherrens sygdom. – Cornelias død. – Brev til Lavater. – Besøg fra Weimar.
Goethes flytning til Weimar betegner i dobbelt henseende et afsnit i hans moders liv. Kun paa afstand kunde hun fra nu af følge ham; hans besøg var korte og sjeldne. Men samtidig holdt hun gjennem en rig brevveksling forbindelsen vedlige med ham og den verden, hvori han færdedes. I sit stille hjem skrev hun de breve, der speiler hendes stemninger, der saa vakkert taler om hendes arbeide og livssyn, og som senere er bleven læst af hundrede tusinder.
Fru Ajas breve er snart korte, snart lange; snart følger de hurtig efter hverandre, snart er der betydelige mellemrum. Tidevis lider hun af «skræk for blæk», som hun siger. Til andre tider havde hun
