livssyn; han besluttede at gjøre den vilde og forlystelsessyge yngling til en klog regent. Men han var ikke i tvivl om, at det var et langt og besværligt arbeide, som han paatog sig.
Uafladelig var der baller og jagtudflugter, slædepartier og maskerader, teaterforestillinger, drik og spil. For at vinde og bevare hertugens tillid maatte digteren tage del i hans adspredelser: han maatte ride over stok og sten, sove under aaben himmel, danse og løbe paa skøiter om natten ved fakkelbelysning sammen med ham. Men naar Karl August var træt af disse fornøielser, førte Goethe umerkelig samtalen hen paa høiere emner; han gav raad med hensyn til rigets anliggender og fik stor indflydelse over den unge fyrste.
Rygter om livet i Weimar trængte ud over hele Tyskland. Den dybt krænkede hertuginde Louise beklagede sig til sine slegtninge over sin mands udskeielser, og Goethes fiender udpegede ham som den onde aand, der forledede hertugen til det vilde liv.
I begyndelsen boede han hos præsident Kalb. Da han ikke havde indtægter i Weimar, var hans økonomiske forhold i den første tid næsten fortvivlede. Brevvekslingen mellem Weimar og Frankfurt viser, at det ogsaa paa afstand kom til kraftige sammenstød mellem fader og søn.
For at dække gjæld, som han ikke vilde nævne for faderen, havde han før sin afreise laant en større sum af Merck. Alligevel strømmede regninger fra alle kanter ind til forældrene. Bag sin mands ryg maatte fru Goethe betale den guldgalonerede frak, hvori han havde gjort kur til Lili.
