tidlig kommen til stridigheder mellem dem. Hertuginden havde valgt Wieland til opdrager for sønnen; den elskværdige, men lunefulde digter havde imidlertid ikke været istand til at indvirke paa hans karakter. Skjønt Anna Amalie længtede efter at trække sig tilbage fra sin ansvarsfulde stilling, var hun ængstelig for at overgive magten til sin utøilede søn. Inden hun nedlagde regjeringen, havde hun derfor drevet igjennem, at han egtede den ædle prinsesse Louise af Hessen-Darmstadt.
Den nye hertuginde var en fornem og majestætisk personlighed, men en uselskabelig og sky natur. Hendes egtefælles vilde jagter, hans grovkornede spøg og hensynsløse væsen var hende utaaleligt. Egteskabet blev overmaade ulykkeligt.
Anna Amalie var kun seks og tretti aar, da hun nedlagde regjeringen. Hendes søn og svigerdatter var atten aar gamle. En af de ældste ved hoffet var Wieland, der var to og firti aar; de unge betragtede ham som en aldrende mand.
Goethes tilsynekomst vakte umaadelig opsigt. Hans stilling var meget vanskelig. Hans aand, hans skjønhed og elskværdighed vakte manges begeistring; men andre betragtede den fremmede og borgerlige digter med misundelige øine.
Karl August holdt af sin nye ven. Endnu anede han ikke den statsmandsbegavelse, som han sad inde med. Han beundrede digteren; men naar han ønskede at beholde ham i sin nærhed, var det hovedsagelig, fordi han haabede, at han vilde bringe bevægelse ind i det daglige livs ensformighed.
Goethe betragtede det som pligt at løfte hertugens
