VOLVENS SPAADOM 5
skulde æser
skat udrede,
eller hver gud
gave modtage.
24. Kasted Oden,
i klyngen skød
var det end feide
først i verden;
brudt blev æsers
borge-gjerde,
voldsferds volde
vaner traadte.
25. Samraads-sæder
søgte de magter,
hellige guder.
og herom raadslog:
hvem havde luft
med lyde fyldt,
og jotnens æt
Od’s mø lovet.
26. Thor kun slog der
trengt af harme,
sidder sjelden,
naar sligt han hør’;
brudt blev eder,
ord og løfter,
hvert tilsagn trygt,
som tiltro fandt.
27. Véd hun Heimdals
horn forvaret
ved solvante
signede træ;
sprudlende sprøit
sprengt ser hun over
fra Valfaders pant.
Vil I end mér?
28. Kne hun seided,
der ældet kom
æsers truer
og i øine saa.
Hvi fritte mig,
hvi friste mig?
Alt jeg ved, Oden!
dit øie gjemt
i Mime’s brønd
saa minderig:
Mjød hver morgen
Mimo drikker
af Valfaders pant.
Vil I end mér?
29. Hærfader gav
guld og ringe
24: Vaner ɔ: en æserne sidestillet gudoslegt, hvorfra Njord med hans børn Frey og Freyja stammede. — 25: Od ɔ: Freyja's husbonde. — 27: Heimdal ɔ: Æsernes vægter. Valfaders pant ɔ: Mimes brønd, hvor pantet, Odens øie, er gjoml. — 28. Mime raader for Mimes hrønd under den af Ygtidrasils tre rødder, som gaar til Hrimthursernes verden.
