4 VOLVENS SPAADOM
fandt paa land de
lidt evnende
Ask og Embla
uden skjebne.
18. Aande de aatte ei,
evner ei havde,
livsblod, lader,
lød ei gode;
aande gav Oden,
evner Høne,
livsblod Lódor,
lød og gode.
19. Ask jeg ved stande,
Yggdrasil nevnt,
høit træ vædet
med væld saa rent
— derfra den dugg,
som i dal falder —
staar evig grøn
ved Urde-brønd.
20. Deden de møer,
mangt vidende,
tre fra den sal,
under træet staar;
Urd nevnte én de,
anden Verdande,
skar de i skive
Skuld end tredje.
Lov de lagde,
liv de kaared
menneskers børn —
mandeskjebne.
21. Mindes den feide
først hun i verden,
da paa geir de
Gullveig løfted,
i Haavar’s hal
hende brendte,
trefold brendte
trefold baarne,
ofte ei sjelden,
end hun dog lever.
22. Heid hun der hed,
hvor til hus hun kom,
volven vise;
vætter hun maned,
seided hvorhelst,
sind forhexed,
altid yndet
af onde kvind.
23. Samraads-sæder
søgte de magter,
hellige guder,
og herom raadslog:
17: Ask og Embla, to træer, hvoraf æsernc dannede det første menneskepar. — 18: Oden, Høne og Lódor ɔ: en parallel til den tidliigere trefoldighed: Oden, Vile og Ve. — 21: geir ɔ: spyd. Haavar ɔ: den høie (Odensnavn).
