2 VOLVENS SPAADOM
5. Slog sol fra syd,
søster af maanen,
høire haanden
om himmelrand;
sol ei vidste,
hvor sal hun har,
stjerner ei vidste,
hvor sted de har,
maane ei vidste,
hvad magt han har.
6. Samraads-sæder
søgte de magter,
hellige guder,
og herom raadslog:
nat og né-tid
navn da gav de,
morgen nevnte
og middags-tid,
undorn og aften —
til aaretal.
7. Mødtes æser
paa Idavold,
som horg og hov
høit optømred,
gruer lagde,
guld smeded,
tenger virked,
verktøi gjorde.
8. Glade i tunet
tavl de leged,
— ei var nød paa
noget af guld —
til thursemøer
trende der kom,
evnerige,
fra jotunverdner.
9. Samraads-sæder
søgte de magter,
hellige guder,
og herom raadslog:
hvem skulde danne
dverges flokke
af Brime’s blod,
af Blaaen’s ben.
10. Modsogne der
blev mægtigst skabt
af dverges æt,
Duren der næst;
i muld mangen
mandeskabning
dan ned de dverge,
som Duren bød.
6: Undorn ɔ: tidlig eftermiddag (Jv. Aas.) — 7: horg ɔ: offer- sted af sten i fri luft – hov ɔ: tømret gudehus. — 8: de tre norner, Urd, Verdande, Skuld. — 9: Brime og Blaaen andre navne for Yme.
