fald — ofte forsvandt gjennem hans hullede bukselommer, for sin karriere i den grad at han, om ikke andre hadde passet paa, — sikkert vilde ha mistet sin doktorgrad, fordi han hadde glemt at opfylde nogen nødvendige formalia. Aldrig har jeg set eller hørt tale om at Torp nogen gang har hævdet eller kjæmpet for at opretholde en videnskabelig prioritet; den enestaaende position han efterhaanden indtok som verdenskjendt lingvist, kom udelukkende som en frugt av hans præstationer, selv rørte han ikke en finger for at komme frem, og aldrig har jeg hørt en ytring av ham som tydet paa at hans berømmelse interesserte ham.
Der var ikke skygge av strebertum i hans sjæl, hans lidenskap var at det rigtige blev fundet; om det var ham eller en anden som fandt det, var av underordnet betydning, og han hadde derfor ingen kamp at bestaa med forfængelighet, om han blev nødt til at opgi sine meninger. Han beskjæftiget sig i en aarrække bl. a. med tolkning av frygiske gravindskrifter, og kom i sin tydning paa et væsentlig punkt til ganske andre resultater end en anden autoritet paa omraadet, den tyske professor Kretschmer; det centrale i deres uenighet gjaldt selve bestemmelsen av det frygiske sprog, om det var et k-sprog eller et s-sprog eller hvad det heter; Torp holdt paa det første, Kretschmer paa det andet; i mere end tolv aar hadde de leilighetsvis vekslet noter om dette spørsmaal og hadde — som det ofte gaar i filologiske stridig-
