Side:Gerhard Gran - Norges dæmring.djvu/23

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
25

Falsen, der synes at have havt en merkelig evne til at gjøre sig upopulær, i lang tid forgjæves aspirerede til at blive optaget i det dramatiske selskab, ved jeg ikke. Men sandsynligt er det, at klubben i sine bestræbelser stillede sig oppositionelt mod det ældre selskab, at det gik ud paa at hævde »en ædlere smag« og at fremdrage de gamle klassikere i modsætning til den alt beherskende Kotzebue. En epilog, der blev fremsagt efter en opførelse af »Kjærlighed uden Strømper« synes at indeholde et program i denne retning; her heder det bl. a.:

»Din Skygge end Thalia os i Dag,
O Wessel! bød paa Scenen at fremmane,
Og hvis hans Spøg fandt Eders Velbehag,
Og hans Satires fine Brod, — vi ane
En Fremtid, for vor Scene lys og skjøn,,
Da Norges Og Thalias bedste Søn,
Der veier op mod Kotzebuers Skokke,
Da Holberg frem vi efter Wessel, lokke.«[1]

Og i slutten af den samme epilog forekommer de fra Welhavens første polemiske digt bekjendte linjer:

  1. »Den norske Tilskuer«, I, 34.