Trophæer kunde bevise sin Adkomst til den øverste Plads i Laget«.[1]
Selv om P. A. Jensen har ret i, at disse kalaser ikke var »purt og bart Bacchanalier«, selv om der var adskillig sang og musik og ikke saa lidet mundraphed og vits, saa lader det sig dog vel neppe negte, at det aandelige liv gjenemgaaende stod paa et meget lavt niveau.
Det er ganske paafaldende, naar man læser Pavels’ dagbøger fra 1817, at iagttage den forandring, der foregaar i hans optegnelser ved overflytningen fra Christiania til Bergen. Saalænge han er i Christiania, træffer han stadig folk, som i dagens løb siger ting, som det er umagen værd at notere; men efterat han er kommen til Bergen, ophører dette næsten ganske. — Naar han nu citerer noget af den art, tager han det i regelen fra breve fra sine gamle venner i Christiania eller Kjøbenhavn. Det gaar i opfyldelse, hvad han allerede ved ankomsten spaar: »— — Næring for mit Legeme, min sunde Menneskeforstand og mit Hjerte vil jeg nok ikke savne i Bergen; men den høiere Aandsnæring, jeg i Kjøbenhavn og Christiania var vant til, maa jeg tage hos mig
- ↑ P. A. Jensen: Autobiogr. Medd. »Illustr. Nyhedsblad«, 1863, p. 5.
