Side:Gerhard Gran - Norges dæmring.djvu/15

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
17

Ved maaltidets begyndelse blev der sat en halv flaske madeira for hver gjæst; — — derpaa fik man to flasker bordeaux hver. Desuden blev der serveret fin rødvin, malaga, alicante o. s. v. Efter bordet blev der drukket kaffe og cognac. Derpaa besøgte hele selskabet en offentlig have, hvor vi spillede kegler; en stor bolle punsch dampede paa bordet, blev tømt og atter igjen fyldt. Om aftenen vendte vi tilbage, og der blev drukket videre til midnat.«[1]

Denne skildring er fra slutten af forrige aarhundrede (1798), men tonen synes ikke at have forandret sig synderlig fremover tiderne; Pavels, der kom til Bergen i 1817, er aldrig i selskab uden at forbauses over drikkeriet; selv hos doktor Monrad, et af byens fineste huse, gaar det temmelig varmt for sig. »Rolfsen begyndte paa den fjerde Flaske, Mange tømte de to, og jeg var ved den sidste Halvdel af den anden.«[2] — Og P. A. Jensen fortæller fra sin barndom, som falder et par aar senere, at det var almindeligt at stikke propperne af de tømte vinflasker i lommen, »og at der gaves den Helt, som ved 5 à 6 slige

  1. Steffens: Was ich erlebte, III, p. 52—53.
  2. Pavels: Dagbøger 1817—22, p. 292.