Side:Garborg - Vor Sprogudvikling.djvu/5

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden trenger ikke korrekturleses


 De norſke Maalſtævere vil ikke indføre Landsmaalet, ſiger Arne Garborg. “Vor Maalpolitik maa,” ſkriver han, “blive et klart Udtryk for, hvad Maalſagen praktiſk talt er, nemlig Kravet paa, at de norſke Bygdemaal, folkeſproget, ſkal ſikres mod Undergang, dels af hiſtoriſk-nationale Grunde, idet Folkeſproget er den levende Forbindelſe mellem det gamle Norge og det nye, dels af praktiſk-nationale Grunde, da Folkeſproget er Kilden for det hele Folks fremſkridende Fornorſkning.

 Noget andet kan vi jo ikke godt ville. Ideen om et med en Gang færdigt Landsmaal, der med en Gang ſkulde “indføres”, vilde, om den kunde tænkes gjennemført, ikke ſkaffe os det levende norſke Sprog, vi drømmer om, men et dædt, vondt Kanvellimaal, ſom ligeſaa lidt vilde blive Folket til Glæde ſom Landets Kultur til Gavn.

 Naar denne Sandhed er gaaet op for os med den Styrke, at den helt beſtemmer vort Arbeide, vil derre i Hovedſagen komme til at ſamle ſig om det ene ſtore Krave: Folkemaaelt ſom Undervisningsſprog i Landsſlolerne.”

 Fangen Thomas G. Downes, ſendt til Joliet, Ill., fra Chicago for Indbrudstyveri, kom ſig over Statsfængslets Mur og undkom. En Belønning af $50 er udſat for hans Paagribelſe.