Side:Garborg - Vor Sprogudvikling.djvu/10

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
II.

Wergeland saa Retningen; men hans fyrige Aand »tegnede Fremtidens Perspektiv med for korte Linier.« 

Aarhundredet nedrødmer. Men Maalet er endnu fjernt. Maaske fordi Kræfterne ikke har kunnet forenes.

Imidlertid er vi altid et Stykke paa Vei. Lad os stanse lidt og se os tilbage.

— Samtidig med, at Wergeland reiste Kravet om et selvstændigt norsk Kultursprog, vokste der to Mænd, som snart skulde tage hans Tanke ip og føre den videre, hver fra sin Kant; den ene var Knud Knudsen (født i Nedenæs 1812, † 1895), den anden Ivar Aasen (f. Paa Søndmøre 1813, † 1896).

Begge optraadte omtrent samtidig, ved Aarhundrets Midte, et par Aar efter Wergelands Død. Den ene optog Folkemallet til Undersøgelse og Behandling; den anden vilde, støttet til dette Folkemaal, søge Skrifsprogets Fornorskning virkeliggjort.

I 1848 og 1850 kom »Det norske Folkesprogs Grammatik« og »Norsk Ordbog«, hvorefter en direkte paa Bygdemaalene bygget Folkeliteratur paa »Landsmaal« begyndte at skyde sine første svage Skud.