Side:Garborg - Norges Selvstændighedskamp.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Steenske Regjering nedsatte „Konsulatkomiteen“, der bestod af sagkyndige Mænd uden Hensyn til Partistandpunkt. Medlemmerne var Generalkonsul W. Christophersen (Formand), Konsulat-Attaché Schancke (Sekretær), Skibsreder Chr. Michelsen, Skibsreder og Disponent Rolk Antword, Konsul Alf Monsen, Vicekonsul Tornøe og Kammerherre Mohr. Kun en af disse, Skibsreder Chr. Michelsen, tilhørte Venstre.

Komiteen kom følgende enstemmige Resultat:

„Norges maritime og komercielle Interesser kræver med Bestemthed: 1) at Norge overtager den fulde Ledelse af sit Konsulatvæsen; 2) at til Konsuler paa de vigtigste Poster kun antages Nordmænd.“ Indstillingen omtaltes med Anerkjendelse af Venstre- som Høireblade (blandt de sidste kan nævnes Fagbladet „Norsk Sjøfartstidende“) og vandt Tilslutning af Fagfolk i begge Partier. Selv i Sverige blev den vel bedømt. Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning roste den som „saglig og om Sagkundskab vidende“ og udtalte, at det nuværende Forhold i flere Henseender var ukorrekt („oefterrättligt“). Norges Ønske om egne Konsuler „burde hellerikke i Sverige møde andet end Tilfredshed“, mente det anseede Blad.

Konsulatkomiteens Indstilling er trykt som Bilag til Sth. Prp. No. 49 for 1892 (Sth. Forh. 2. Del b.). Ifølge de her fremlagte Oplysninger havde Norges Handelsflaade i 1889 en Drægtihhed af ca. 1,700,000 Reg. Tons, medens Sveriges samtidig udgjorde ca. 500,000 Reg. Tons, altsaa ikke paa langt nær Tredjedelen. I Fragt tjente den norske Handelsflaade s. A.: Kr. 120,808,000.₀₀. Den svenske derimod kun: 38,865,000.₀₀. Antal norske Sjømænd var: ca. 58,6000; Antal svenske: 24,100. Men Bestyrelsen af denne for Norge saa