I.
Jonas Lie har en god Hukommelse. Saaledes husker han— omend somgjennemenTaage—, at han engang i Verden var en Arbeidsmands Søn, en Tømmermands eller noget sligt, og gik med Mad spandet til sin Far, naar denne var paa Arbeide. Rimeligvis har han under denne Tilværelse opført sig mindre honnet; for efter hvad han fremdeles erindrer, bl^v han ved den følgende Inkarnatjon degraderet til Ræv — Sølvræv — ; som saadan blev han da en Maaneskinsnat skudt ude paa Sneen.
Saa først er det, at han dukker op i sin Erin dring som Jonas Lauritz Idemil, Søn af Prokurator Mons Lie paa Hougsund i Eker. Det var den 6te November 1833, for 60 Aar siden altsaa, at han indtraadte i denne sin seneste Tilværelse, og at dømme efter, hvad vi nu ved om ham, har han til denne
