Side:Garborg - I Helheim.djvu/49

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Svartfugl skrik
i Kvæve-Eimar,

Det vildrar og sviv
um Kvæv og Mo
Hugar rædde
som veit kje Ro;
det sviv og vildrar
upp og ned
Hugar mødde
som fær kje Fred;
der er ikkje Stund,
der er ikkje Stans;
æveleg gjeng
den Daude-Dans.

Veslemøy skjelv
gjenom kvar den Led;
ustød ho steig
paa Hel-Grunn ned.

Ustød ho steig
paa den gule Sand;
det var som ho trod
i ein Myrjubrand.

Ho var kje so rædd
i all si Tid;