Kone en Søn, Jon, som er den, Du erindrer. Jon havde solgt sin Odelsret og forødt Pengene; hans Mundheld var: det koster at være Karl. Derefter var han en Tid Tjener hos Treschows. Paa samme Tid tjente der en gammel Pige, Anne Marie, der havde tjent hos Treschows Forældre, og denne tandløse Stakkel fattede en ulykkelig Kjerlighed til den smukke Jon, der var ham til megen Besvær. Han lod derfor hos en Smed forfærdige en Rad Tænder af Jern, og da det var Marked, forærede han de andre Piger i Huset Silkebaand i Markedsgave, og Anne Marie gav han Jerntænderne. Siden kom den gamle Pige i Fattighuset, og Treschows Døttre sørgede omhyggelig for hende. En Dag saae vi Petronelle sye flittigt fra Morgen til Aften, det var ellers ikke hendes Maade, vor Moder undredes over hendes Flid. Det troer jeg nok, sagde Judithe, hun syer Natkapper til Anne Marie i Fattighuset. ..... .....................
Christine kan jeg ikke sige noget godt om, men Marthe holdt vi Alle af. Hos sin Fader, den fattige Huusmand, havde hun kun faaet tarvelig Kost; i vore Forældres Huus, hvor Tjenestefolkene levede særdeles godt, aad hun ofte mere, end hun havde godt af; hun kunde sætte en Flaske Øl til Munden og ikke tåge den derfra, før den var tømt. Grethe advarede hende ofte og formanede hende til Maadehold, men det hjalp lidet. Grethe drak aldrig Øl, spiste mere Brød end Kjød og var maadeholden i alt; hun lærte mig at spise Brød til al Mad, og det gjør jeg endnu. Da Marthe kom i Vor Frelsers Kirke og for første Gang hørte Orgelet, virkede Musiken saaledes paa hende, at hun maatte »raabe Ulrik« til meget ubeleilig Tid og Sted. — Maren var meget stor og saa stærk, at hun kunde bære en Tønde Rug, som det skulde være en Vot. Da hun engang kom ind i et Huus i Pipervigen, hvor hun saae en Mand, der pryglede sin Kone, sagde Maren til hende: Og dette taaler I? Derpaa tog hun Manden, som rigtignok hverken var stor eller stærk,
