gaard, en ditto Calmeyer, en ditto Levin; dog troer jeg, den sidste var ikke saa riig som de andre. Hofgaard havde en Søster, Madame Cudrio, der var endnu meget rigere end han; da hun var meget svag af Alderdom, raadede Lægen hende til at drikke et Glas Viin, men hun nænnede ikke at kjøbe den; hun erindrede, at der maatte være en Flaske Hvidviin i hendes Kjelder og lod sig bringe den. Vinen var bedærvet og gaaet i Gjær, hun drak den, og den fremskyndede hendes Død. Hun var halvfemsindstyve Aar gammel. Hun havde havt to Døttre, hvem hun overlevede; den ene Datter havde været gift med Biskop Lumholtz og havde havt to Sønner og en Datter. Denne Datter havde nu otte hundrede Rigsdaler aarlig i Rentepenge; disse Penge tog Lumholtz og var meget bange for, at hun skulde blive gift; han lod hende ikke confirmere, førend hun var nitten Aar gammel. Hun havde flere Friere, men Lumholtz havde noget at udsætte paa dem alle. Da Platou meldte sig, vidste han intet andet at sige, end at han ikke vilde give sin Datter til en Skolemester. Platou var dengang Overlærer ved Latinskolen. Imidlertid kunde han ikke forhindre, at Datteren forlod hans Huus og lod sig vie til Platou, trods hans Forbud, og han forbød sine andre Børn al Omgang med denne Søster; der siges, at heller ikke dette Forbud blev efterlevet. Den anden af Madame Cudrios Døttre havde været gift med Sorenskriver Munch, hendes tre Børn, en Søn og to Døttre, vare da ogsaa Madame Cudrios Arvinger, og da Sønnen kort efter døde i Nervefeber, fik Døttrene hele Formuen. Den ene blev gift med Christian Falsen, Generalprocureuren, den anden med Jonathan Aars. Deres Moder var bleven Enke efter Munch og giftede sig igjen med Justitsraad Bukier, der haabede saaledes at blive Eier af Halvdelen af Madame Cudrios Formue; men Fru Bukier døde Aaret, før Moderen forlod Verden, og hendes eneste Barn med Bukier døde førend hun, saa at Madame Cudrios Penge gik Bukiers Næse reent forbi.
