Side:Gamle Dage.djvu/65

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
52

af Skomager Lohrbauer. Vi bleve kaldte ind, fik Chocolade og Sukkerbrød, kjørte hjem i det deiligste Veir — det var en glad Dag!

Et Selskab af Amateurer gav Concerter paa Raad stuesalen, jeg troer en Gang om Ugen. Imellem tog vore Forældre mig med derhen. Naar man var kommet ind ad Raadstueporten, saae man ovenpaa bag et Vindue med Jernstænger Arrestanternes blege, sørgelige Ansigter; de havde gjort sig et Slags Punge af Handskefingre, som de ved Traade hidsede ned ad Væggen. Skræk og Medlidenhed betog mig, men naar jeg havde nedlagt de Skillinger, min Fader gav mig, i de improviserede Punge, da gik jeg lettet og glad ved hans Haand ind i Salen. Henrik var ikke fornøiet med, at jeg skulde være med paa Concerten, og jeg hørte ham sige: Nu skal Du vel atter dilte med, Du Dilte-Anders. Imellem var dog ogsaa Henrik paa Concerten, og jeg var hjemme; en Aften fortalte Moder, da de kom derfra, at Jess Anker havde havt sin Søn Morten med, og at disse unge Personer havde holdt følgende Samtale: »Hvad heder Du?« — Jeg heder Henrik; og hvad heder Du? — »Jeg heder Morten.« — Jess Anker loe høit, og jeg maatte ogsaa lee, sagde Moder; thi Navnene ere begge Holbergske, det ene hører hjemme i Comedierne, det andet i Niels Klim.

Der var dengang i Christiania en fransk Consul Pauli, der havde to Døttre. Den ene var gift med Zahr, jeg troer, han havde været Theaterdecorateur, nu havde han og hans Kone en Pensionsanstalt for Pigebørn. Den anden Mademoiselle Pauli havde en lignende Anstalt, hvor Fru Thulstrup og hendes Søstre vare i Pension. Ehlert slæbte til mig saa mange franske Bøger, han kunde faae fat paa, og jeg havde saaledes læst en stor Mængde Skuespil: Molière, Destouches, Sedaine, Madame Riccoboni, Voltaires Comedier og mange andre. Det havde aldrig faldet mig ind, at de kunde give større Fornøielse, end den, man fik ved at læse dem. Paa Theatret i Grændsehaven blev givet Forestillinger af fire forskjellige Selskaber, og Moder