at hun saa længe maatte opholde sig hos os. Fader samtykkede med Glæde, og Moldenhawer gik at hente sin Datter. Da de kom, var Fader gaaet paa Toldboden, og Moder var endnu ikke kommet hjem. Moldenhawer gik strax igjen, og jeg var alene med Jomfruen. Jeg gjorde mit Bedste for at underholde eller more hende; jeg tog frem en Perspectivkasse, som Du nok erindrer stod i Rødstuen, jeg lagde frem Billederne: her skal De see en Gade i Petersborg, her er Amalienborg i Kjøbenhavn, her er Rundetaarn o.s.v. Nu kom Moder hjem, ogsaa Fader og Moldenhawer kom tilbage, og jeg traadte af. Der blev sat op en smuk Seng med lyseblaae Gardiner i Karnapstuen for Jomfruen; vi spiste til Aften, Moldenhawer gik, og vi sagde hverandre Godnat. Da jeg skulde gaae ind i Barnekammeret, bad Jomfruen meget bevæget, at jeg maatte blive hos hende; Moder tillod det, og jeg fik nu min Plads i den smukke blaae Seng. Jeg sov snar t ind, men vaagnede ved at høre Jomfru M. jammerlig at græde; jeg folede megen Medlidenhed, klappede hendes smukke Kinder og spurgte, hvad der fattedes hende. »Jeg burde ikke tale derom,« sagde hun, »men da Du er saadan en sød lille Pige, og har saadan Medlidenhed for mig, saa vil jeg sige Dig alt. Min Fader vil tvinge mig til at ægte en Mand, som jeg ikke kan elske, og der er en anden, som jeg elsker saa inderlig« — hun kunde ikke tale mere for Graad; endelig blev hun ved: »Den Mand, min Fader vil jeg skal ægte, er formuende, og min Fader kan ingen Medgift give mig, og derfor skal jeg opofres.« Hun tog mig i sin Arm og græd over mig; vi græd begge, indtil vi græd os i Søvn. Om Morgenen vare vi begge muntre og af talte, at vi skulde gaae sammen at spadsere paa Fæst ningen. Ehlert kom at give mig Lection, og saa kjer som ellers denne Time var mig, saa adspredt og uforberedt var jeg nu. Da han var gaaet, og jeg lagde mine Bøger bort, bemærkede jeg, at han idag var gaaet tidligere end ellers. Det undrer mig ikke, sagde Moder, han maatte vel see,
