Side:Gamle Dage.djvu/61

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
48

boede i Bergen , reiste hun derhen og besøgte hver Dag Fastings Grav. Dog vendte hun tilbage til Soon, hvor hun havde en Eiendom. Ved Uheld i Handelen havde Tyrholm i de sidste Aar, han levede, mistet sin Formue; hun maatte sælge Eiendommen, men forbeholdt sig et Værelse og en Have, hvori hun, ligesom fordum Fasting, opelskede Blomster og gjorde Botaniken til sit Studium. De musikalske Kundskaber og Færdigheder, hun skyldte ham, overdrog hun paa sine Børn og Børnebørn. Paa sine gamle Dage var hun vel anseet og agtet af Mange, men dog ikke saa høit, som hendes rene Dyder fortjente. I min Stambog skrev Alette disse Linier af P. A. Heiberg:

For Sorger og Kummer at lindre
Steg Venskab fra Himmelen ned ;
Vi følte Bekymringer miudre,
Saa tidt som en Ven med os led.

Alettes Broder, Doctor philosophiæ Ulrik Rode, kom til Christiania tilligemed Sverdrup, Rasmussen og Meyer som Overlærer ved Cathedralskolen i Aaret 1799. Sverdrup var sexogtyve Aar, smuk, beleven, munter og vittig; han kom lige fra Gøttingen, hvor han havde studeret. Rode var meget lærd; »han er lærdere end jeg«, sagde Treschow til mig, »men der mangler ham meget — vil ikke De forsøge at sætte Skik paa ham?« Han var kun lidt over tredive Aar, men var skaldet og saae mere ud som en gammel end som en ung Mand. Han havde aldrig været ung, sagde han engang, og nåar han som Barn havde leget med andre Børn, saa havde han forestillet en Erkebisp Jerusalem, der var tusinde Aar gammel. Du erindrer uden al Tvivl hans Pedanterie, hans Smagløshed, hans Snuustobak og hans Pudder. Han fortalte mig engang om sin Søsters store Kjerlighed til Fasting. »Jeg har nu aldrig kunnet udstaae ham,« lagde han til. Jeg begreb heel vel, at to saa ulige Personer ikke kunde harmonere. De forstode begge Græsk, dette var den eneste Lighed, de