Skildt var i en Trekant, hvor man paa den ene Side læste Guld Christian og paa den anden Smed Smit, og hans Bryllupsvers til Schenck, hvori han fortæller , hvorledes Schenck gik omkring i Christiania for at søge sig en Brud, »han sig snued og omrørte«, endelig kom han til Bernt Ankers Huus. Epithalamet endte saaledes:
Vor Brudgom, kjere Schenck,
Lad mig see, at han er flink,
At han kan sin Brud curere,
Saa derefter kommer Flere.
Han havde en Datter, Jomfru Guldchristian, der slog paa Triangel, Faderen slog paa Pauker. Husker Du Jeberg, Budet paa Raadstuen? En Dag han kom ind til Justitiarius Bull, sagde hau til Dorthe Bull: »Har Jomfruen seet, hvad der staaer om mig idag i Intel ligentssedlen?« Dorthe svarede: »Jeg har læst Intel ligentssedlen for idag, men deri staaer intet om ham.« »Har da ikke Jomfruen seet, hvad der staaer om den, som har sin Næse allevegne?« »Jo, det har jeg seet, det er en Comedie, der kaldes saaledes. » Da troede jeg, « sagde Jeberg, »at det var en »Sature« paa mig.« En Maler, jeg troer Flinthough, havde afmalet Raadstuen og malet Jeberg staaende i Porten. Det var brav nok, sagde han, men han burde have vidst det før, saa han kunde taget sine nye Klæder paa. — Husker Du, hvordan Jakob Bull dengang saae ud, da Mor Koren kom til Kjøbenhavn, og Øhlenschlæger beskrev hendes Ankomst?
Jakob den lange nærmed sig brat,
Han var saa venlig og væver,
Han snoede sig op ad Mor Koren som en Kat
Og klappede hende med Næver.
Nu passer vist ikke mere Beskrivelsen.
