Dog kom han ikke tilende med disse Bestræbelser, thi et halvt Aar efter døde han.
En Enke, sytten Aar gammel, med fire hundrede Rigsdaler aarlig, kunde ikke mangle Friere; hun valgte en ung Lieutenant Aamodt, med hvem hun Aaret efter fik en Datter. Hun var meget taabelig og meget uvidende, hendes Mands Familie behagede hende ikke, og hun rigtignok heller ikke dem; i Selskab med de Kjerlinger fra Gaden, som hun havde gjort Bekjendtskab med i Høkerboden, hyggede hun sig bedst. Naar Manden kom hjem fra en Forretning, saa fandt han hende siddende mellem en Flok Rendekjerlinger, som hun bevertede med Kaffe eller Brændeviin. Dette Syn var ham modbydeligt, og han søgte Adspredelse paa Vertshuus. Siden blev han Capitain-Vagtmester, og da blev det endnu værre; thi nu drak hun Kaffe med Slaverne og morede sig ved Conversation med dem. Datteren havde meget gode Anlæg, blev en agtværdig og forstandig Pige; Forældrene lode hende intet lære, men hun arbeidede sig selv frem med sin gode naturlige Forstand. Hun var langt fra ikke smuk, haltede stærkt og var saa asthmatisk, at det syntes fast utroligt, at hun kunde beholde Livet.
Da Moderen var bleven Enke og Datteren fire og fyrretyve Aar gammel, flyttede de til Christiania. Aaret efter døde Datteren, og Moderen kom i Kost hos vor Moder, hvor Du, kjere Broder, vistnok erindrer hende. Hun havde ikke en eneste Tand i Munden og gik under Benævnelsen Gamlefrua. Den Mand, hos hvem hendes Pension skulde afhentes, var død for mange Aar siden, hans Børn udbetalte Pengene i mange Aar, nu vare ogsaa disse døde , og deres Ar vinger nægtede at udbetale Pengene. Dette var i 1814. Hun var da sex og firsindstyve Aar gammel. Hun fik nu en Plads i Hospitalet i Opslo (saa hed det dengang, nu skriver man Oslo). Der døde hun i 1820, to og halvfemsindstyve Aar gammel. ...
