Gang blev hun i 1807 gift med churfyrstelig Hessisk Bergassessor Johan Frederik Wilhelm Dunker (f. i Kassel 16de Marts 1775, † i Throndhjem 12te Marts 1844), i hvilket Ægteskab hun blev Moder til 3 Sønner og 2 Døtre, af hvilke en Søn døde som Barn, og en anden var den 1870 28de Juli afdøde høitbegavede Jurist og Forfatter, Regjeringsadvocat Carl Christian Henrik Bernhard Dunker. Den ældste af Døtrene, Henriette Elise Jacobine Wilhelmine Dunker, der var født i Rodenberg i Schaumburg 5te Februar 1808 og døde ugift ved Christiania 2den Februar 1857, besad ligeledes en ualmindelig Begavelse, der stadig drev hende til Production, i den yngre Alder i æsthetisk, i den senere i grammatisk Retning (hun var nemlig en anseet Lærerinde i Throndhjem), men intet af hendes Arbeider er trykt, og heller ikke er nu noget af dem længere bevaret. Den yngste Søn og den yngste Datter leve endnu i Christiania. Først strax efter sit andet Ægteskab forlod Fru Dunker for nogen Tid Christiania, idet hun med sin Mand i omtrent 3 Aar opholdt sig i Tydskland, hvoraf 1½ Aar i Rodenberg og en Tid i Slesvig. Efter Hjemkomsten (1810) forblev hun atter i Christiania til Aaret 1831, da Familien flyttede til Throndhjem, hvor Dunker bestyrede den af ham selv anlagte Lerens Chromfabrik. Den allerstørste Deel af nærværende Erindringer er egenhændig nedskreven i Throndhjem i Breve til Broderen, Professor Hansteen, der atter har besvaret dem, og af hvis Breve enkelte Dele nedenfor ville findes indtagne paa for skjellige Steder; kun de sidste, mindre Stykker af Memoirerne ere dicterede, efter at Forfatterinden var bleven blind. Sine sidste Leveaar (fra Sommeren 1857) tilbragte hun atter i sin Fødeby, hvis selskabelige og kunstneriske Liv hun altid omfattede med megen Interesse, og hvoraf hun, som disse hendes Optegnelser vise, har været en skarp og dygtig lagttager. Lige fra det dramatiske
