Side:Gamle Dage.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
33

rede: Jeg begyndte med at staae i nær Berørelse med en, thi jeg kom til Verden i Selskab med en Tvillingbroder. — Men har I aldrig, spurgte Marthe, havt nogen Kjereste? — Kjereste, svarede hun, har jeg aldrig havt, men jeg har havt en Frier. — O, fortæl os det! raabte begge Pigerne. — Det var, sagde hun, medens jeg tjente hos Treschows paa Frederikshald; der boede i Nabolavet en ung Væver, der imellem saae til Vinduet i Kjøkkenet og hilste mig, naar han gik forbi. Engang mødte jeg ham paa Gaden, og han blev staaende og talede til mig; jeg har aldrig været suur eller uvenlig mod Nogen, og altsaa var jeg det heller ikke mod ham. Nogle Dage derefter kom han ind til Treschows og forlangte at tale med mig. Han sagde mig, at han havde gjort Mesterstykke og var bleven Vævermester, og spurgte mig, om jeg vilde ægte ham. Jeg blev saa forlegen, at jeg ikke kunde tale. Han forlangte ikke Svar strax, jeg maatte betænke mig, han vilde hente Svar om nogle Dage. Derpaa gik han ind at tale med Madamen. Da han havde forladt Huset, kaldte Madamen mig ind til sig, hun gjentog for mig Væverens Tilbud, og raadede mig til at modtage det. Der er intet at udsætte paa Manden, sagde hun, hans Rygte er godt, han seer jo ret godt ud, og han har sit anstændige Udkomme, Tilbudet er ikke at forkaste. Jeg svarede hende, at jeg aldeles ingen Lyst havde til at blive gift, og inderlig ønskede at forblive hos hende. Vistnok var Væveren en brav Mand, men han havde sin Moder hos sig, der var en barsk og streng Kone, hvem Ingen kunde gjøre tilpas. Jeg græd, kyssede Madamens Haand og bad hende ikke forskyde mig. Efter nogle Dages Forløb spurgte hun mig, om jeg ikke havde betænkt mig bedre; jeg blev ved min Beslutning, og da Væveren kom for at hente Svar, tog Madamen mod ham, de talte længe sammen; han gik bort i Stilhed og kom ikke igjen. — Men angrede I det ikke siden? sagde Marthe. — Nei, sandelig ikke, var Svaret. Den unge Pige, som blev Væverens Kone, havde Helvede