siden et Rygte, dog ikke af de gode. Han kom til Kjøbenhavn, blev en Dag Officeer, Dagen efter Ægtemand, den følgende var han paa Bal-paré, hvor han stjal Arveprindsens Hat, hvorpaa der var et kostbart Juveelsmykke; den følgende Dag blev han fængslet, overbeviist, kasseret, skilt fra Konen, og saa — ja saa veed jeg ikke mere om ham, end at jeg flere Aar derefter saae ham hos Toldinspecteur Dajon i Drammen, og man sagde, han var Souffleur i det dramatiske Selskab ..........
Lad os igjen gaae til Faster Green. Hun havde foruden Wesselerne endnu et Søskendebarn, der hed Herman Kjørboe og var Kjøbmand i Christiania og en rig Mand. Som Du vistnok erindrer, havde hun tre Døttre. Den ældste af disse tvang hun, da Pigen var femten Aar gammel, til at gifte sig med Herman Kjørboe, der var Enkemand og aldrende. Han maa i Tænkesæt have lignet sin Cousine, og jeg vil kun fortælle dig et Træk af ham. Det var dengang Skik i Familierne at opkalde den ældste Søn efter Farfader, den anden efter Morfader og de følgende efter Faders eller Moders Brødre; Herman Kjørboe havde en Broder, der var gift og havde to Sønner, der bare Farfaders og Morfaders Navne; nu fik hans Kone en tredie Søn, der skulde kaldes Herman, men Peder Kjørboes Kone havde en Broder, der hed Johan, og bad, at Drengen ogsaa maatte faae et Navn efter denne, saa Drengen blev kaldt: Johan Herman. Da Peder Kjørboe havde berettet sin Broder dette, fik han til Svar: Jeg har modtaget dit Brev, hvori Du lader mig vide, at Du har kaldet din Søn Herman bagefter. Den stakkels Dreng maatte nu taale, at man kaldte ham Herman Bagefter.
Herman Kjørboe havde kun en Søn med sin første Kone; med den sidste havde han mange Børn; saasnart de vare saa store, at det gik an, bleve de sendte til Christiansfeldt; kun en Datter, Stine, blev i Christiania. Efter henimod tyve Aars Ægteskab døde den gamle Kjørboe, og Aaret efter giftede hans Enke sig igjen med Jens Larsen,
