jeg stor Tilbøielighed til at falde i Søvn under Prædikenen, og dette troede jeg at hindre ved Tobakken. Fader forærede mig nu en meget smuk, indvendig forgyldt Snuustobaksdaase af Sølv, men jeg maatte love ham ikke at benytte den uden i Kirken. Naar jeg derefter gik at spadsere med mine Legesøstre, og vi kom i Nærheden af en Kirke, sprang jeg leende fra dem op ad Kirketrappen og tog mig en Priis. Engang syntes mig, jeg hørte en Banken inden i Kirken og løb forskrækket derfra. — Men den af hendes Fortællinger, der interesserede mig meest, var, om hvorlunde Christian den sjette havde indført Confirmationen her i Landet, eller rettere, hvorledes inden den Tid mangen Pige paa 12–11 Aar var bleven gift og legede endnu med Dukker.
Nu ville vi da lade Faster Green hvile paa sine Laurbær og vende os til Albert Treschow i Eton. Da han var sytten Aar gammel, var han der endnu, men det var formodentlig ikke længe efter den Tid, at hans Fader sendte ham til Paris. Han havde lært Fransk i Eton, og, som man der sagde, on ne peut pas mieux, men da han kom til Paris, kunde Ingen forstaae ham, nåar han talte, men heel vel, nåar han skrev. — Da hans Fader døde, var Efterladenskabet ikke betydeligt. Han havde bygget den Gaard, som engang var Jørgen Pløens og siden Latinskolen; den blev solgt for Fjerdedelen af, hvad den havde kostet. Jeg veed nu intet om Albert Treschow, førend han i Aaret 1750 blev gift med Birgitte Marie Brochmann og var bleven Toldinspecteur paa Frederikshald. Den fjortende October 1754 kom vor Moder til Verden, og det følgende Aar i November kom vor Bedstemoder ned med en Søn, der blev kaldet Bent Winge. Natten efter Barnets Fødsel blev min Bedstemoder vækket af et skrækkeligt Bulder, det syntes som en Raslen af mange, mange Vogne, der kjørte hendes Vinduer forbi, Huset rystedes, Sengen blev skudt frem og tilbage — det var den Nat, Lissabon forgik ved Jordskjælv.
