Side:Gamle Dage.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
15

Jeg læste en Fortælling af Arnaud: Corally og Nelson eller Venskabs Seier over Kjerlighed, da hørte jeg et spædt Barns Skrig, jeg rev Døren op og saae — dog nei, jeg saae egentlig intet, thi Døren blev øieblikkelig lukket igjen. Jeg gik ud i Gaarden, Fader kom i det samme ind af Porten, Grethe gik ham imøde og sagde: Madamen har faaet en Søn. Fire Sønner! raabte han glad; derpaa kyssede han mig og sagde: Nu bliver Du saa rar, som den rareste ægte Perle.

Det Aar, der herpaa fulgte, og der, uden Tvivl, var det lykkeligste i mit Liv, maae jeg gaae forbi — altfor mange Erindringer strømme ind paa mig, og jeg vover neppe at troe, de kunde interessere andre end mig selv. I Høsten 1791 blev Fader syg af Koldfeber; en tydsk Doctor Schminke, der i mange Aar havde practiseret i Christiania, og hvem Mange holdt for en stor, duelig Læge, Andre for en elendig Qvaksalver, blev kaldet. Fader kom sig af Koldfeberen, men ud paa Vinteren blev han atter syg, og Doctoren kaldte Sygdommen Vattersot. Faders Seng blev flyttet ned i den store Spisestue, Doctoren besøgte ham hver Dag og ordinerede en stor Mængde Medicin. Grethe græd, hver Gang Doctoren kom, og de andre Piger knurrede imellem sig og kaldte ham Doctor Fanden. Fader modtog nu Brev fra sin Fætter, Etatsraad Klingenberg i Kjøbenhavn, at dennes Hustru var død, og Fader forlangte, at vor Moder skulde bære Sorg for Fru Klingenberg. Hun opfyldte hans Forlangende; han saae længe paa hende i disse Klæder, og jeg hørte Pigerne hvidske til hverandre: Saadant er ikke at spøge med. Søndagen efter laae Fader tilsengs; hans Tilstand var sørgelig, og da jeg om Eftermiddagen gik i Aftensang, hørte jeg, hvorledes der fra Prædikestolen blev fremsagt en Bøn for Inspecteur Hansteen. Mandag Morgen gik jeg hen til hans Seng, han var vaagen, men kjendte mig ikke, kaldte mig Broder Jakob og talede om en Oversvømmelse.