Veien var paa den ene Side lagt flade Stene for Fodgjængere. Disse Stene vare alle Ligstene, tagne fra Gravene; mange af dem vare meget smukt udhugne med Figurer.
Henrik var meget smuk; en Aften klædte Grethe ham som Pige og mig som Dreng og førte os op paa Contoret til Fader; han betragtede os længe, derpaa sagde han alvorlig: Saaledes havde det været bedre. Han omfavnede Henrik med Ømhed og sagde: Gid du hed Henriette! Vi lærte at dandse, og Henrik rostes af alle, der saae ham. Jeg fandt megen Fornøielse i at dandse, men brød mig lidet om, enten de andre fandt det smukt eller ikke; jeg var ogsaa lige glad, hvem jeg dandsede med; men da Dandsemesteren førte Henrik hen til en lille Pige, han skulde dandset med, sagde han: Hende vil jeg ikke dandse med, for hun har rødt Haar.
En Dag sad jeg som sædvanlig paa Gulvet ved Bogskabet i den grønne Stue, da blev der ringet paa Gadedøren; denne Vei kom ingen uden Fremmede i Besøg; jeg skyndte mig til Vinduet og saae en smuk, hæderværdig Mand staae paa Trappen og hilse mig venligt. Jeg lukkede op for ham og førte ham ind til Moder. Det var Niels Treschow, der var bleven ansat som Rector ved Cathedralskolen; han kom fra Helsingør med Kone og to Døttre. Han var otte og tredive, Fruen en og tredive, Judithe to og Christine sex Aar gammel. Judithe var et smukt Barn, Christine saae ud som Gelée paa et Fad, de gustne Kinder hængte ned som Poser. Moderen kaldte hende stedse Præstekonen, hun skal giftes med en Præst paa Landet, sagde hun hver Dag. Fra den Dag af var jeg ligesaa meget hjemme paa Latinskolen som i Faders Huus. Men for ikke at blive altfor vidtløftig vil jeg forbigaae det Mangt og Meget, jeg der saae og hørte, og gaae til Broder Johannes's Fødsel. 1790 den nittende Juli (ogsaa Henriks Fødselsdag) blev Johannes født. Om Natten, der foregik denne Dag, kom Moder sagte ind i Pigekammeret og vækkede Pigerne. Jeg laae i samme Seng som Grethe,
