Nergaard, Forpagtersønnen, var i Christiania med en Ladning Rug, Fader sagde, at hans Priser vare for høie, og han svarede, at nåar han ikke fik det, han forlangte, saa tog han Ladningen med sig igjen. Jeg kan ikke erindre, om han talte til os Børn, men naar vi talte til hverandre, da loe han og sagde til Fader, at det var morsomt at høre Børn tale Norsk.
Fru Hansteen i Drøbak døde pludselig, og Sønnen Christopher faldt i Vandet, blev trukket levende op igjen, men fik en galopperende Tæring og døde nogle Uger der efter. Hansteen blev nu forlovet med en Kjøbmandsdatter i Drøbak, men da han en Dag vilde besøge sin Kjereste, modtog hendes Fader ham med den Besked, at hans Datter umulig kunde indgaae nogen Forbindelse med ham. Denne Pige blev siden gift med Kjøbmand Schriver. Fru Flock og Oberstinde Meyn ere hendes Døttre. Hansteen lod sig dog ikke skræmme heraf; thi nogen Tid efter at jeg havde hørt ham fortælle vor Moder denne Historie, var han atter i Christiania at frie til Frøken E. Ogsaa dette mislykkedes, og han fortalte Moder alle Omstændigheder derved i min Nærværelse. Jeg var en opmærksom Tilhører, men da jeg ikke veed, om de kunne interessere Dig, saa gaaer jeg dem forbi.
1 1788 kom Kronprindsen (Frederik den sjette) til Christiania; Du hørte tale om Prindsen og forlangte at see ham. Vor Moder stillede Dig ved et Vindue, hvor Du maatte see ham gaae forbi. Det traf sig, at han saae til dette Vindue og hilste. Du forlangte atter at see Prindsen. Moder sagde: »Du har jo seet ham, han hilste paa Dig, tog Hatten af for Dig.« Med vred Tone sagde Du: »Han? han saae jo ud som en anden Mand.«
Aaret før var Bryllup i vort Huus; Moders Søster Vilhelmine blev gift med Spärck, der var bleven Toldkasserer i Christiansand[1]. Vi Børn laae dengang alle syge af Meslinger, og vi saae ikke andet af Brylluppet, end da
Pigen. Marthe en Aften tog os, den ene efter den anden,
- ↑ Carl Wilhelm Spärck blev 1783 Consumptions-Inspecteur i Christiansand og 1791 Told- og Consumptions-Kasserer sammesteds. Han blev gift 1785.
