Side:Gamle Dage.djvu/15

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
2

«Conradine,
Du af mine
Venner, Slægt og Søskende
Ei den næste,
Men den bedste,
Og derhos den deiligste«.

Conradine blev hans Hustru, og i Aarenes Løb bragte hun ham to Sønner og ti Døttre, saa at han saae sig omringet af femten Børn. Hun holdt en Annotationsbog, hvori hun optegnede sine Berns Fødselsdage, deres Fadderes Navne, og ledsagede dette ved hvert Barn med et lidet Vers, der indeholdt Ønsker og Bønner for den Nyfødtes Held og Lykke og glade Anelser desangaaende. Jeg har engang seet dette Skrift blandt vor Moders Papirer, maaskee tindes det endnu hos vor Broder Johannes. — Sønnen Jakob studerede ved Universitetet i Kjøbenhavn. Det var dengang Skik, at Studenterne bare Lig til Jorden; de bleve lagte paa en Baare og baarne paa Skuldrene. Jakob Hansteen var engang ved saadan Leilighed den høieste af Bærerne, de andre bare falskt, for megen Tyngde hvilede paa ham, der sprang en Aare i ham, hvoraf han døde. Saa har Sagnet fortalt; mig synes dette problematiskt, maaskee var han lavere end de andre?

Faderen ønskede, at Johannes Mathias, den yngste Søn, skulde studere; men denne, som var af et meget livligt og muntert Temperament, hadede Stillesidden og tragtede efter at see sig om i Verden, Bøgerne — elskede han ikke. Efter at Faderen havde anvendt alle mulige Midler til at faae dette sit Ønske opfyldt, undtagen Prygl — hvilket vor Fader siden ønskede, at han havde benyttet — sendte han denne Søn til Island, i hvilken Hensigt veed jeg ikke, men vel, at han der holdt en Dagbog, den vor Moder opbevarede som en Skat. Jeg har ikke læst den; hun sagde, at den bedste af hendes Børn skulde engang blive Eier deraf, maaskee blev den ingen af os tildeel, men findes endnu blandt vor Moders efterladte