efter. Isen brast under de første. Hjelpen kom for seent, Lieutenanten og Anne Cathrine druknede begge. Justine blev gift med en Skipper, og for nogle Aar siden saae jeg af Morgenbladet, at hun var Enke og søgte om en Pension, som hun af Storthinget blev nægtet. — Jeg har sagt, at Thombsens Svigermoder fulgte ham til Bergen; denne Madame Larsen, Enke efter en Skipper Larsen og Søster af Mor Treschow, blev ikke savnet eller var respecteret i Treschows Huus. Ogsaa hun coquetterede med de unge Officerer, dog indlod hun sig ikke i Brevvexling med dem af meget gode Grunde. Hun kunde vel skrive Bogstaver, men ikke bogstavere. Da hun engang tilbragte nogen Tid paa Landet i et Besøg, skrev hun hjem og bad dem sende hende en »Sliktøre« og en »Sauedrau«, som hun havde ladet efter sig. Der var ingen, som forstod, hvad hun meente; det faldt ingen ind, at det skulde betyde en Silketrøie og Dorothea Biehls Oversættelse af Don Quixote, hvor der paa Titelbladet stod Forfatterens Navn, Miguel Cervantes Saavedra.
Kjere Broder, Du erindrer saa nøie Faster Green, erindrer Du ogsaa hendes Søster, den lille vimse Faster »Kisten«? Jeg seer hende saa tydelig i den gule Silkedamaskes Kjole, med den lille sorte Fløiels Bispekaabe og den polske Hue med Qvasten over det venstre Øre. I Anledning af Bispekaaben erindrer jeg fra den Tid Biskop Schmidts høie, ranke Skikkelse i den hvide Sølv moires Camail, da han engang indviede fire unge Præster. Hans to Sønner vare begge Præster og Digtere. Den Ældstes Digte (si »Digt« y a) bleve holdte for meget maadelige, dog lærte jeg nogle af dem udenad, og jeg erindrer endnu et:
Helt Ragnvald drager paa Korstog hen
For hellige Land at vinde o. s. v.
Den yngstes, Fredrik Schmidts, Digte haaber jeg endnu ikke ere forglemte hverken i Norge eller i Danmark.
