Side:Gamle Dage.djvu/107

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
94

til den lille letsindige Jomfru Larsen med sine mange Kjerlighedsbreve? Vel havde vor Fader tåget tre fra hende, men han forsikkrede, at hun havde en Mængde tilbage, og at hele Lommen var fyldt dermed. Af de tre, jeg læste, var det smukkeste fra en LieutenantThombsen. Denne Mand logerede hos Madame Brunow, en Søster af vor Bedstemoder. Moster Brunow var en meget streng og meget sparsommelig Kone. Thombsen laae syg, meget syg, hans Liv var i Fare, der maatte vaages hos ham om Natten; Madame Brunow havde kun een Pige, denne kunde dog ikke vaage hver Nat, at leie en Vaagekone var en Tanke, der aldrig kunde falde Moster Brunow ind. Hun forlangte nu Mor Treschows Pige til at vaage hveranden Nat, men Mor Treschow svarede: Pigerne kunne ikke vaage hveranden Nat og gjøre Arbeide om Dagen, det vil jeg ikke forlange af min Pige, og Du burde heller ikke forlange saadant af din. — Nu, saa lad din Datter og Inger Marie vexle med dem, saa vaager hver af dem hver fjerde Nat, det overgaaer vel ikke menneskelige Kræfter. — Dette skede, Lægen erklærede den Syge uden Fare , og der blev ikke vaaget mere. — Jeg veed ikke, hvorlænge det var deretter, da man opdagede, at Jomfru Larsen var frugtsommelig. Moster Brunow forbittret skyndte sig til sin Søster. — Skammer Du Dig ikke? hvordan Opsigt har Du med dine Døttre? og saadant kan skee i dit Huus! — Mor Treschow svarede ganske sindig: Det er saamæn skeet i dit Huus; Du forlangte Inger Marie til at vaage hos Thombsen, nu seer Du Følgen heraf. — Det var vanskeligt for Thombsen at skaffe sig Giftetilladelse, da hverken han eller Bruden eiede noget; omsider fik han den dog. De maatte behjelpe sig heel kummerlig i nogle Aar, da fik han Compagnie i Bergens Stift, og Svigermoderen fulgte med dem. De havde to Døttre. Den Ældste, Anne Cathrine, blev forlovet, da hun var sexten Aar, med en Lieutenant. En Søndag Ettermiddag spadserede Familien paa Isen, Lieutenanten med sin Kjereste gik foran, Thombsen, Fruen og Datteren Justine fulgte et Stykke bag-