Side:Gamle Dage.djvu/106

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
93

beide, der havde voldt den arme Grethe meget Hovedbrud, og at minde hende derom var at drille hende. Endnu et andet Drillerie havde Pigerne i Treschows Huus havt med Grethe. Der voxer i Omegnen af Christiania en Frugt, som man kalder Tranebær; disse Bær modnes under Sneen, og om Vaaren, naar Sneen smelter, finder man dem. De have ingen ubehagelig Smag, men ere meget skarpt sure, saa de ikke ere gode at spise, medens Saften fortyndet er meget god. Omkring Frederikshald finder man dem ogsaa, og der kaldes de Trenter. Mor Treschow forsynede sig hvert Aar dermed, og det blev Grethes Forretning at vride Saften; hun maatte vel engang have smagt paa dem, saa de havde angrebet hendes Mund og Tænder, og hun kunde siden ikke tænke paa dem, uden at faae Munden fuld af Vand. Dette havde de skjelmske Piger lagt Mærke til, og hun maatte ofte høre Udraabet : »Trenterne, Grethe!«

Jeg har sagt, at vor Bedstefader Treschow var en elskværdig Mand, og dog har jeg intet sagt for at bevise min Paastand uden dette, at han gik i sorte Silkestrømper; finde I dette Beviis ikke gjeldende, kjere Børn, saa anfører jeg den dybe Ærbødighed og inderlige Kjerlighed, hvormed Moder og Grethe talede om ham. Vel gave hans Huusfolk ham det fortrolige Navn Albert, men dette var ikke af Mangel paa Ærefrygt; de vidste, at Albert var ikke at spøge med, saasnart der var noget urigtigt, og hans yngste Datter, den lille Vilhelmine, sagde ved saadan Leilighed: »Vogt Dig, at ikke Albert stevner Dig for Thingebordet sit!« — Siden vi nu engang ere i Albert Treschows Huus, saa lad os dvæle der lidt, der er godt at være. Rectoren, Doctoren, Professoren, Etatsraaden, Statsraaden, Philosophen Treschow talede endnu paa sine gamle Dage om, hvorledes han i sine Studenterdage havde tilbragt nogle Uger der. Aldrig, sagde han, saae jeg et Huus, hvori der herskede en saa god Tone, hvor Alle vare saa glade og tilfredse. — Skulde vi ikke see lidt