Side:Gamle Dage.djvu/105

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
92

En Pige, Anne, havde ogsaa tjent i vore Bedsteforældres Huus; hun var nu Lem af Dolhuset i Opslo. Den arme Pige havde havt en ulykkelig Kjerlighed, og for at bedøve sin Smerte havde hun vænnet sig til Drik. Man kunde længe ikke begribe, hvor hun fik Spirituosa fra, da vor Fader engang fandt hende i Kjelderen, ivre mort; hun havde ved at stikke et Halmstraae i Hullet paa et Anker Alcohol, der laae i Kjelderen, fundet Middel til at suge Indholdet til sig. Siden blev hun vanvittig. Engang, da vi vare i Gamlebyen, tog Moder mig med og gik ind i Gaarden af Dolhuset at spørge til hende. Hun er stille og reenlig, sagde Opsynsmanden, vi lade hende gaae omkring i Gaarden; see, der er hun! Hun gik op og ned og strikkede paa en Strømpe; Moder gik hen og talede til hende, hun stirrede paa Moder, svarede ikke; det lod, som om hun ikke kjendte hende. Hun var endnu meget smuk. Smukke Piger, hvis Yndighed ikke bliver paaagtet, og unge begavede Mænd, hvis Talenter ikke blive erkjendte, ere formodentlig mere end andre udsatte for den Ulykke, der rammede den stakkels Anne.

Vor Bedstefader Albert maae have været en særdeles elskværdig Mand. Moder og Grethe talede imellem om ham, da var jeg en opmærksom Tilhører. Det var Grethes Forretning at holde vor Faders hvide Silkestrømper i tilbørlig Stand; nåar hun havde vadsket dem, gned hun dem ind med Qviksølv og rullede dem, indtil de saae ud, som om de vare komne lige af Krammen. Da hun engang viste Moder, et Par saadanne vellykkede Silkestrømper, sagde denne leende: »Grethe, husk paa Fader Alberts sorte Silkestrømper!« og nu hørte jeg af Samtalen, at vor Morfader aldrig havde baaret andre Strømper end de af Silke, til daglig Brug vare de sorte. Nu hændte det ofte, at naar han om Morgenen trak dem paa, gik en Maske istykker, og Grethe blev kaldet at raade Bod paa Skaden; men dette maatte gjøres saaledes, at Reparationen var umærkelig. Dette var et meget vanskeligt Ar-