og Taknemmelighed, men finder Du ingen Fornøielse derved, da vil dette ikke afholde mig fra at fortsætte mine Erindringer til min egen Fornøielse og i Henhold til din Bevidnelse om, at de ere Dig til Behag.
Erindrer Du Birthe Amunds? Erindrer Du Fragtemanden Axel Olsen fra Frederikshald, der i vor Faders Tid ofte bragte os røgede Sild? de bleve kaldte Pilkesild eller Pibesild, fordi man sagde, de gav en pibende Lyd fra sig, naar de bleve trukne op af Våndet. Han bragte os ogsaa Kurve med levende Krebs, og hans Ankomst var en stor Glæde, især for Henrik, der var en Gjæk efter Østers, Krebs og den Slags Lækkerier, fruits de mer. Efter vor Faders Bortgang kom Axel Olsen kun eengang til os; han bragte os hverken Pibesild eller Krebs, men han bragte os Birthe Amunds. Hun havde givet ham fire og tyve Skilling for at tage hende med i Fragtebaaden fra Frederikshald til Christiania. Hun var vor Moder hjertelig velkommen og blev hos os i flere Uger; den meste Tid af Dagen sad hun i Skorstenen og røgede Tobak af en kort Kridtpibe.
Birthe Amunds havde tjent i mange Aar i Albert Treschows Huus, hvorfra hun tilligemed en anden Pige, hvis Navn jeg har glemt, hvor vel jeg ofte hørte det, var bleven gift samme Dag, hver med sin Brudgom. Albert Treschow — er ikke Albert et smukt Navn? — holdt Pigernes Bryllup i sit Huus. Der var mange Gjester indbudne, og Anretningen var paa det bedste. Tjenerne hørte til Familien, og der blev gjort liden Forskjel mellem dem og Børnene. Dagen efter Bryllupet blev der talt mellem Brudefolkene om, at de havde havt et saa deiligt Bryllup og vare blevne saa herligt bevertede. Der var nok god Mad, sagde den ene Brudgom, og god Viin var der ogsaa, men der manglede dog meget; og da man trængte ind paa ham om at sige, hvad han havde savnet, saa sagde han: »Der var jo hverken Ludefisk eller Peberrodkjød.«
