Side:Gamle Dage.djvu/103

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
90

der bragte ham en betydelig Formue, og nu vil De forlade ham, fattig som han var før og med et saaret Hjerte. — De har Ret , dette var ikke faldet mig ind. Han er fattig, han haabede ved mig at blive riig. See der — (hun gik hen til sin Pult og tog ud fem Hundrededaler sedler, som hun leverede Madamen), naar jeg er reist, saa giv ham dette fra mig! — Fortællerinden vidste ikke, om Studenten havde modtaget Pengene.


Endnu en lille Historie om en Bondepige paa Hovind. Gaarden Hovind i Ager Sogn, nær ved Christiania, for synede i forrige Tider — maaskee gjør den det endnu — en Deel af Christiania Indbyggere med Melk og Fløde. En Pige, som tjente paa denne Gaard, og hvis daglige Forretning det var at bære Melk og Fløde til Byen, brugte at standse ved Bækken, helde Melk i Floden og Vand i Melken, og ved denne Industrie, om man kan kalde det saaledes, havde Pigen Leilighed til at forskaffe sig smukke Klæder og Pynt. Hun fik flere Friere og blandt disse en Lieutenant. Naturligviis foretrak hun ham. Da hun en Dag spadserede med sin Mand, gik de Hovind forbi; hun standsede ved Bækken og sang:

Gud velsigne Dig, min Hovi'-Bæk!
Du har gi't mig baade Skjørt og Særk,
Du har gi't mig Brokad' til e Lue,
derfor er jeg naa e Lieutenants-Frue!


Kjere Broder! Du havde ladet mig haabe, at jeg endnu kunde vente at modtage flere af dine Barndoms og Ungdoms Erindringer, saasom Etterretning om vor Faders Søstre, som Du formodentlig har kjendt personligt. De Breve, Du har skjænket mig, har jeg læst saa ofte, at jeg — les sais par coeur — er ikke dette det rigtige Udtryk? og er det ikke med Hjertet, man lærer? Vil Du glæde mig med flere, da modtager jeg dem med inderlig Glæde