7
Men Barnets Dage flyve hen,
En Yngling staaer der snart igien
Med Blik, som beder og som higer;
Der staaer en Mø med Barm, som stiger.
Ung Frithiof drog paa Jagt iblandt;
Den Jagt vist mangen farlig fandt.
Thi uden Spyd og uden Klinge
Den Dierve vilde Biørnen tvinge.
Da kæmpede de Bryst mod Bryst,
Og, skiøndt forrevet, han med Lyst
Med lodne Bytte kom tilbage,
Hvor skulde hun det ei modtage?
Thi Mandens Mod er Qvinden Kiært,
Det Stærke er det Skiønne værdt;
De passe begge for hinanden
Som Hielmen passer sig til Panden.
Men læste han med barnligt Sind
En Vinterqveld ved Arnens Skin
En Sang om straalende Valhalle,
Om Guder og Gudinder alle;
Han tænkte: Guult er Freia's Haar,
En Kornmark, som for Vinden gaar;
Et Guldnæt Ingeborgs jeg finder,
Der sig om Roser, Lilier vinder.
Iduna's Barm er rig og skiøn,
Den bølger under Silken grøn;
Jeg Silke veed, hvorunder hoppe
Lys-Alfer to med Rosenknoppe.
