hundrede med en håndpresse; men for det lille oplag, som en provinsavis har, er den gammeldags presse langt mere passende. Til lejlighedsvis at fragte to eller tre rejsende er en båd et bedre redskab end et dampfartøj; nogle få sække korn kan transporteres med mindre arbejdsudgift ved en arbejdshest end ved et jernbanetog; at samle et stort varelager i de afsides skoges små handelsboder vilde kun være bortkastet kapital. I almindelighed vil man finde, at de sædvanlige simple fremgangsmåder for pro duktion og ombytning, som findes blandt de spredte be folkninger i de nye lande, ikke så meget skriver sig fra mangel på kapital som fra vanskeligheden ved fordelagtig at anvende den. Ligeså lidt som man i et spand kan øse mere vand end spandet fuldt, lige så lidt kan et større beløb af formue anvendes som kapital, end hvad der kræ ves for de produktions- og ombytningsforhold, som under de forhåndenværende omstændigheder dannelse, vane, offentlig sikkerhed, befolkningens tæthed o. s. v. bedst passer for folket. Og jeg er tilbøjelig til at tro, at i rege len vil dette beløb tilstede, at samfundsorganismen så at sige udsondrer det nødvendige kapitalbeløb, på samme måde som den menneskelige organisme i sund tilstand afsondrer den nødvendige fedtmængde.
Men selv om nu kapitalbeløbet en og anden gang indskrænker næringsflidens produktionsevne og således fastslår et højmål, som arbejdslønnen ikke kan overskride, så er det dog påtageligt, at massernes fattigdom i de civiliserede lande ikke skriver sig fra kapitalens knaphed. Ti ikke at tale om, at arbejdslønnen ingensteds når de grænser, som næringsflidens produktivitet drager, så er lønnen endogså forholdsvis lavest, hvor der er mest kapi tal tilstede. Redskaber og maskiner for produktivt arbejde overstiger åbenbart i de mere fremskredne lande den an vendelse, der kan gjøres af dem, og enhver udsigt til løn-
