for dagen eller for ugen umiddelbart frembragte de ting, som han tilbytter sig for sit arbejde:?
Det er en kjendt sag, at når der findes arbejdere, som søger efter sysselsættelse, så hindrer ikke mangelen på kapital ejeren af jord, der lover en høst, som der er efterspørgsel efter, fra at leie dem. Enten indgår han med dem en overenskomst om andel i afkastningen, en almindelig fremgangsmåde i flere dele af de forenede sta ter; i dette tilfælde får arbejderne, dersom de ikke har midler til livets ophold, disse på kredit hos den nærmeste handelsmand mod den sikkerhed, som deres arbejde byder ; eller dersom jordejeren foretrækker at betale sine arbej dere løn, kan han selv få kredit, og således blir det i op dyrkning nedlagte arbejde øjeblikkelig nyttiggjort eller ombyttet, eftersom det gjøres Hvis der forbruges mere, end hvad tilfældet vilde være, ifald arbejderne var nødte til at tigge istedenfor at arbejde (ti i alle civiliserede lande må under almindelige forhold arbejderne opholdes på den ene eller den anden måde), så vil det være reservekapi talen, som drages frem ved udsigten til erstatning, og som virkelig også blir erstattet ved arbejdet, eftersom dette gjøres. I de rent agerdyrkende egne i Sydkalifornien var der således i 1877 en fuldstændig misvækt og af millioner af får blev intet andet tilbage end benraderne. I den store San Joaquin-dal var der mange jordbrugere, som ikke havde føde nok til at underholde sine familjer indtil næste hæst, endsige da til at underholde arbejdere. Men i rette tid indtraf regn, og disse samme jordbrugere lejede nu arbejdskræfter til at pløje og så. Ti overalt fandtes dog en og anden jordbruger, som havde holdt en del af høsten tilbage. Så snart regnen kom, skyndte de sig at sælge, før den nye høst bragte lavere priser, og det korn, der således var holdt i reserve, gik ved bytte eller ved forskud over i landmændenes forbrug – udfriet, ja i