keligheden lever fra hånd til mund; det er samfundets daglige arbejde, som forsyner samfundet med dets dag lige brød.
Aldeles på samme måde, som de arbejderes underhold, der byggede pyramiderne, ikke blev taget fra et i forvejen oplagret forråd, men fra den årlige høst, der stadig vendte tilbage i Nildalen; aldeles på samme måde, som en styrelse i vore dage, når den går i vej med et stort arbejde, der varer i flere år, ikke bestemmer til dets udførelse allerede produceret formue, men formue, der først skal produceres, og som i form af skatter tages fra producenterne, eftersom arbejdet skrider fremad, på samme måde kommer de arbejderes livsfornødenheder, der ikke umiddelbart produ 'cerer livsfornødenheder, fra den produktion af livsfornoden heder, som andre samtidig er beskjæftiget med.
Dersom vi følger den kreds af ombytte, hvorved det arbeide, der gjøres for at producere en stor dampmaskine, skaffer arbeideren brød, kjød, bolig og klæder, vil vi finde, at uagtet der kan være tusinde mellemhandlere mellem ar bejderen på maskinen og dem, som producerer brød, kjød o. s. v., så indskrænker dog det hele forhold sig, når man fører det tilbage til dets simpleste udtryk, til en ombyt ning af arbeide mellem ham og dem. Grunden til, at der anvendes arbeide på maskinen, er åbenbart den, at en eller anden, der formår at give det, som arbejderen ønsker at have, behøver en maskine det vil sige, der er efterspørgsel efter en maskine fra deres side, som pro ducerer det, som producenterne af brød, kjød o. s. v. øn sker at have. Det er denne efterspørgsel, som retter ma skinbyggerens arbeide på produktionen af maskinen, og omvendt retter derfor maskinbyggerens efterspørgsel efter brød, kjød o. s. v. i virkeligheden et tilsvarende beløb at arbeide på produktionen af disse ting, og således produ cerer hans arbejde, der direkte går ud på produktionen
