opkjøber af arbejdsprodukterne. Dette er i almindelighed tilfældet med arbejdsgivere.
For at gjentage det: Den mand, der arbejder for egen regning, får sin løn i de ting, han producerer, alt eftersom han producerer dem og som han omsætter denne værdi i en anden form, idet han sælger produktet. Den mand, der for en fastsat løn arbejder for en anden, arbej der under en byttekontrakt. Han skaber også sin løn, alt eftersom han gjør sit arbeide, men han får den kun til fastsatte tider, i bestemte beløb og i en anden form. Under udførelsen af arbejdet skrider han nærmere og nær mere mod ombytningen; når han får sin løn, er ombyt ningen gjort. I den tid, da han fortjener lønnen, giver han sin arbejdsgiver kapitalforskud, men aldrig nogensinde forstrækker denne ham med kapital, det skulde da være, om lønnen betales, før arbejdet begynder. Om arbejds giveren, der får dette produkt i bytte for lønnen, øjeblik kelig igjen bytter det bort eller beholder det en tidlang, gjør ingen forandring i det hele forhold, lige så "lidt som den måde, hvorpå produktet anvendes af den, der sidst modtager det, og som måske først får det efter hundreder af ombytninger og bor i en anden verdensdel.
FJERDE KAPITEL.
Arbejdernes underhold tages ikke af kapitalen.
Endnu kan der imidlertid være en anstødssten tilbage, eller idetmindste kan det stille sig således for læseren. Da plogmanden ikke kan æde furen, heller ikke en delvis færdig dampmaskine på nogen måde hjælpe til at skaffe maskinbyggeren de klæder, han bærer, har jeg så ikke, for at bruge John Stuart Mills ord, »glemt, at ind-
