vente sig nogen fordel. Når lønnen er bestemt, overtager arbejdsgiveren hele resikoen og blir holdt skadesløs for denne forsikring; thi en fast løn er altid noget lavere end en, som beror på afkastningen. Men uagtet i tilfælde a fast løn den arbejder, som har udført sin del af overens komsten, sædvanlig har lovligt krav på arbejdsgiveren, er det, om ikke i regelen, så dog hyppig tilfældet, at de uheld, som hindrer arbejdsgiveren fra at drage nytte af arbejdet, også hindrer ham fra at betale lønnen. Og i én betydelig industrigren er arbejdsgiveren i tilfælde af uheld efter loven fritaget for at betale løn, uagtet overenskom sten går ud på fast og ikke vilkårlig løn. Ti ifølge sø fartsloven er fragten lønnens moder«, og uagtet sø manden har opfyldt sin forpligtelse, berøver dog det uheld, som hindrer skibet fra at få fragt, ham retten til at kræve løn.
1 denne lovbestemmelse har den sandhed faet kjød og blod, som jeg her kjæmper for. Produktionen er altid lønnens moder. Uden produktion gives der ikke og kan der ikke gives nogen løn. Det er fra arbejdets afkast ning, ikke fra kapitalforskuddet, at lønnen kommer.
Overalt, hvor vi gransker kjendsgjærningerne, vil dette Vise sig at være sandt. Ti arbejde gar altid forud for løn. Dette er lige så almengyldigt for den løns vedkom mende, arbejderen modtager af en arbeijdsgiver, som det er for den løns, arbejderen får, nar han er sin egen ar bejdsgiver. I det ene slags tilfælde lige så. vel som i det andet slags er strævet vilkåret for belønningen. Under tiden betales den for dagen, oftere for ugen eller måneden, stundom for året, og i mange produktionsgrene for hvert stykke, men bestandig forudsætter den løn, som en arbejds giver betaler til sin arbejdsstok, at arbejderen i forvejen har udført et arbejde til fordel for arbejdsgiveren; ti de få tilfælde, hvori der på forhand betales for personlige tje-
