blir fordelt mellem mandskabet. Pengene er jo kun den virkelige løns, tranens og benenes, jævnværdi. Heller ikke finder der ved denne betaling noget kapitalforskud sted. Forpligtelsen til at betale løn opstår ikke, før den værdi, som den skal betales af, er bragt i havn. I det samme øjeblik, ejeren tager p nge af sin kapital for at betale mandskabet, lægger nan tran og fiskeben til sin kapital.
Så langt kan der ikke være nogen uenighed. Lad os nu gå et skridt videre, et, der vil bringe os til den sædvanlige måde at beskjæftige arbejdere og betale løn på
Farallone-øerne, ikke langt fra San Francisko-bugten, er en rugeplads for søfugle, og et aktieselskab, som gjør fordring på disse øer, sysselsætter i den passende arstid mænd med at samle æg der. Selskabet kunde lønne disse mænd med en andel i de æg, de samler, således som tilfeldet er ved hvalfangsten, og sandsynligvis vilde det gjøre så, hvis der var megen usikkerhed forbunden med forretningen; men da fuglene findes i mængde og er tamme, og man kan samle omtrent så mange æg, som man lægger arbejde i det, finder selskabet det mere for delagtigt at betale sine folk fast lon. Maændene drager ud og blir på øerne, samler æggene og bringer dem til en landingsplads, hvorfra de med få dages mellemrum blir bragt på et lidet fartøj til San Francisko og solgt. Når årstiden er forbi, vender mændene tilbage og får sin fast satte løn udbetalt i penge. Går nu ikke denne overens komst ud på det samme, som om den fastsatte løn iste denfor at betales i penge blev betalt i en jævnværdi af de samlede æg? Repræsenterer ikke pengene de æg, ved hvis salg de er indvundne, og er ikke denne løn lige så fuldt afkastningen af det arbejde, lønnen betales for, som æggene vilde være det i den mands eje, som samlede dem for sig selv uden nogen arbejdsgivers mellemkomst?
