med føde, klæder, husly o. s. v., da måtte vi for at finde en arbejder, som ikke tillige var kapitalist, lede op et fuldstændig nøgent menneske, som ikke engang ejede en tilspidset stok eller en hule i jorden, en tilstand, som bortseet fra særlige undtagelsestilfælde menneskelige væ sener endnu aldrig har været fundet i.
Uenigheden og unøjagtigheden i disse definitioner skri ver sig, tror jeg, fra den omstændighed, at begrebet om, hvad kapital er, er blevet afledet af et forudfattet begreb om den måde, hvorpå kapitalen understøtter produktionen. Istedenfor først at bestemme, hvad kapital er, og derpå iagttage, hvad kapitalen udretter, antog man først visse gjøremål hos kapitalen og gav derpå en definition af ordet, som omfatter alt, der udfører eller kan udføre disse gjøremaal. Vi vil vende op og ned på denne fremgangs måde, følge den naturlige orden og slå fast, hvad tingen er, førend vi søger at udforske, hvad den gjør. Alt, hvad vi vil forsøge at gjøre, alt hvad der er nødvendigt at gjøre, er så at sige at fastsætte målet og grænserne for et udtryk, som i hovedsagen er let at forstå at give et sædvanligt begreb en bestemt, det vil sige i sine omrids skarp og klar form.
Dersom man vilde vise de gjenstande, som virkelig formue består af, og som til en given tid findes i et givet samfund, til et dusin dannede mennesker, som aldrig havde læst en linje statsøkonomi, så vilde de vistnok ikke med en eneste gjenstand være i tvil om, hvorvidt den skulde regnes for kapital eller ikke. Penge, som ejeren anvender i sin forretning eller til en spekulation, vilde blive regnet for kapital, penge til husholdningsbrug eller til personlige udgifter derimod ikke. Den del af en jord brugers afgrøde, som er bestemt til salg eller til udsæd eller til hans arbejdsstoks underhold, vilde blive regnet for kapital; den del, som var bestemt til hans egen
