eller bestemmelse i og for sig, der afgjør, om de er ka pital eller ikke, men derimod ejerens hensigt, om han vil benytte enten, tingene selv eller den værdi, der kommer ind ved deres salg, til at forsyne produktivt arbeide med redskaber, emner og underhold. Alle disse definitioner stemmer imidlertid overens i at tage med som kapital arbejderens forråd og klæder, som Smith ude lukker.
Lad os nu nøjere betragte disse tre definitioner, som repræsenterer de bedste lærere i den herskende stats okonomi.
Mod Mc Cullochs definition af kapital, som alle de arter af næringsflidens frembringelser, der umiddelbart kan anvendes til enten at opholde den menneskelige tilværelse eller til at lette produktionen, kan der anføres nærlig gende indvendinger. Man behøver kun at gå gjennem en hovedgade i en blomstrende by og se på butikerne, som er fulde af alle slags værdifulde ting, der vistnok hverken kan anvendes til at opholde den menneskelige tilværelse eller til at lette produktionen, men som kun anvendes i forfængelighedens tjeneste eller til unyttig overdåd. Åben bart udgjør ikke disse ting, uagtet de kunde det, nogen del af kapitalen.
Ricardos definition undgår at tage med som kapital ting, der kunde anvendes til produktion, men ikke blir det, og den omfatter kun de ting, som virkelig anvendes dertil. Men også den rammes af den første, mod Mc Cul loch rettede indvending. Dersom kun de værdigjenstande er kapital, som kan anvendes eller er bestemt til at an vendes eller virkelig anvendes til producenternes underhold eller til at hjælpe produktionen, da er guldsmedenes, legetøj handlernes, tobakshandlernes, konditorernes, kunsthandlernes o. s. v. oplag, kort sagt alle oplag, som består af over dadighedsgjenstande, ikke kapital.
