umiddelbart kan anvendes enten til at opholde den menne skelige tilværelse eller til at lette produktionen.: (Notes on Wealt of Nations, Bog II, kap. D.
Denne forklaring går i samme retning som Ricardos, men er mere omfattende. Medens den udelukker alt, som ikke er i stand til at hjælpe produktionen, indbefatter den alt, som kan det, uden hensyn til, om det virkelig bruges eller er nødvendigt at bruge hesten, der kun holdes for fornøjelse, er efter Mc Cullochs anskuelse og efter hvad han udtrykkelig fastslår, lige så meget kapital som den hest, der trækker plogen, fordi den i nødstilfælde kan trække plogen.
John Stuart Mill, som i almindelighed følger Ricardo og Mc Culloch, gjør hverken den virkelige brug eller ev nen til at kunne bruges, men den hensigt at bruge tingene, til kjendetegn paa kapital. Han siger : Alt, som er bestemt til at skaffe det produktive ar bejde den beskyttelse og hjælp, de redskaber og materi alier, som arbejdet udfordrer, og alt det, som er bestemt til at ernære og underholde arbejderne nnder arbejdet, er kapital.k (Principles of Political Economy, Bog I, kap. IV.) Disse citater oplyser tilstrækkelig mestrenes afvigelser. Mellem de mindre betydelige forfattere er uenigheden endnu større.
Jeg kunde fylde side efter side med citater af hinanden modsigende og sig selv modsigende definitioner. Men det vilde kun trætte læseren. Enhver, der ønsker at se eks empler på den babyloniske forvirring, som hersker blandt statsøkonomiske lærere i denne sag, kan finde dem i hvil ketsomhelst bibliothek, hvor deres værker står ved siden af hinanden.
Nu gjør det ganske vist liden forskjel, hvad navn vi giver tingen, når vi kun ved anvendelsen af navnet be standig holder samme ting for øje. Men vanskeligheder,
