vi, idet vi går ud fra kjendsgjerninger og forfølger dem i deres forhold til hverandre, kommer til de samme udslag, som er så klare, når vi går ud fra grundsætninger, og undersøger deres anvendelse på mere indviklede kjendsgjærninger.
ANDET KAPITEL.
De statsøkonomiske udtryks betydning.
Før vi gå videre i vor undersøgelse, må vi være på det rene med betydningen af vore udtryk, ti ubestemthed i deres anvendelse må uundgåelig frembringe tvetydighed og usikkerhed i bevisforelsen. Det er ikke blot nødven digt for de statsøkonomiske undersøgelser at give sådanne ord som «formue», »kapital», »rente«, »arbejdsløn« o. s. v. en mere bestemt betydning, end de har i den sædvanlige sprogbrug, men uheldigvis råder der ikke engang i stats økonomien selv nogen overensstemmelse om betydningen af nogle af disse udtryk, idet forskjellige forfattere giver de samme udtryk forskjellig betydning, og de samme forfattere ofte bruger et udtryk i forskjellig betydning. Intet kan mere bekræfte, hvad så mange fremragende forfattere har sagt om vigtigheden af klare og bestemte definitioner, end de ikke sjeldne eksempler, man har på, at de samme for fattere kommer ind i de største vildfarelser netop på grund af det, som de advarede andre mod. Og intet viser så ledes sprogets indflydelse på tænkningen som den forete else, at endogså skarpsindige tænkere grunder vigtige slut ninger på brugen af det samme udtryk i forskjellige be tydninger. Jeg skal forsøge at undgå disse farer. Det skal gjennemgående være min bestræbelse ved brugen af ethvert udtryk, der er af vigtighed, klart at betegne, hvad
