selvstændig tænkeevne nok til at kunne danne sig sin egen opfatning, således som man f. cks. ofte kan se det i avisernes spalter og i debatterne i de lovgivende forsam linger.
Og dog, hvor vidt udbredt og dybt rodfæstet denne lære end er, synes jeg dog ikke, at den stemmer overens med uomtvistelige kjendsgjærninger. Thi dersom arbejds lønnen afhænger af forholdet mellem antallet af de arbej dere, der søge sysselsættelse, på den ene side og størrelsen af den til arbejdet bestemte kapital på den anden side, så må den ene faktors relative mangel eller overflod betinge tilsvarende overflod eller mangel hos den anden. Kapi talen måtte alt å være forholdsvis stor, hvor lønnen er høj, og forholdsvis liden, hvor lønnen er lav. Da nu den kapital, der anvendes til arbejdsløn, for en stor del må bestå af den kapital, der stadig søger anvendelse, så må den herskende rentefod være målestokken for den forholds vise mangel eller overflod på kapital. Hvis det altså er sandt, at arbejdslonnen afhænger af forholdet mellem de arbejdssogendes antal og den kapital, der er bestemt til deres sysselsættelse, så måtte høj arbeidsløn (tegnet på forholdsvis få arbejdssogere være ledsaget af en lav rente fod (tegnet på forholdsvis overflod på kapital, og omvendt måtte lav løn være ledsaget af høj rentefod.
Dette er desuagtet ikke tilfældet, men netop det mod satte finder sted. Udskiller vi fra renten forsikringsele mentet, og betragter vi kun den egentlige rente, det vil sige erstatningen for brugen af kapitalen, kan man da ikke overalt iagttage, at rentefoden er høj, hvor og når lønnen er høj, og lav, når og hvor lønnen er lav? Både lønnen | og rentefoden er højere i de forenede stater end i Eng land, højere i staterne ved det stille hav end ved Atlanter havet. Er det ikke en vitterlig kjendsgjærning, at did, hvor arbejderne strømmer hen for at få højere løn, did
